Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde mellem skole og hjem

PRINCIP FOR SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM PÅ KIRKEBJERG SKOLE


MÅL
Vi ønsker at sikre, at der er tydelige rammer og gensidige forventninger til skole-hjem-samarbejdet.

§Skole-hjem-samarbejdet skal bygge på gensidig respekt og tillid til, at alle vil elevernes bedste.
§ Aktiviteterne i skole-hjem-samarbejdet skal give mening på den måde, at det skal understøtte alle elevers læring, så alle elever kan blive så dygtige, som de kan.
§ Kommunikationen opleves af alle parter som åben, tryg og respektfuld.

 

TILTAG
ROLLER OG ANSVAR

§ Det forventes, at forældre støtter op omkring samarbejdet med skolen for derigennem at sikre en god hverdag for barnet og resten af klassen.
§ Lærerne er førstekontakt til forældrene og skal i samarbejde sikre trivsel, faglighed og udvikling for alle elever.


GENSIDIG INFORMATION
§ Skolen skal informere en elevs forældre, hvis der er behov for det i forhold til adfærd og/eller udvikling generelt. Det er væsentligt, at skolen informerer om skoleparathed, opførsel og udvikling efter behov.
§ Det forventes, at forældrene informerer skolen, hvis deres barn oplever faglige problemer, dårlig trivsel eller mistrives generelt. Det er forudsætningen for, at vi kan forbedre situationen.

AKTIVITETER PÅ TVÆRS AF KLASSER OG PÅ KLASSENIVEAU

Temaaften for forældre
Der afholdes for alle forældre minimum én temaaften pr. skoleår. Hensigten er, at ledelsen afholder mødet for at tydeliggøre skolens udvikling.


Fællesmøde på årgangen
I starten af skoleåret afholdes et forældremøde, hvor årgangen samles i plenum. Hensigten er at tydeliggøre de overordnede mål og rammer for den samlede årgang.


Forældremøder i klassen
Møder i den enkelte klasse planlægges og afholdes af klassens lærere efter behov, og i samarbejde med klassens kontaktforældre.


Individuelle samtaler
Alle forældre skal inviteres til minimum én individuel samtale om året – der kan være behov for flere. Hensigten er, at både skole og hjem er opmærksom på det enkelte barns faglige og sociale udvikling, følger op på udviklingen, inddrager hinanden, når det er nødvendigt, og sørger for de optimale forhold.

KOMMUNIKATIONSREDSKABER

Forældreintra
Aula benyttes til informationer og meddelelser mellem skole og hjem. Forældre forventes at holde sig løbende opdateret.
Det er et fælles ansvar at holde en konstruktiv og respektfuld tone.


Ugeplaner
Ugeplanen er et centralt redskab for kommunikation mellem skole og hjem i den enkelte klasse. I ugeplanen skitseres tydeligt, hvilken forberedelse der kræves af den enkelte elev – herunder lektier og behov for forberedelse. Forældre forventes at tage ansvar for, at deres barn forbereder sig, og i løbet af skolegangen understøtte, at barnet selv tager ansvar for at tjekke ugeplanen og for egen forberedelse.


Elevplaner
I forbindelse med den årlige individuelle samtale gennemfører klasseteamet en evaluering af den enkelte elevs udvikling i en elevplan, som deles med forældrene. Heri skal skitseres barnets mål med læring.

KONTAKTFORÆLDRE

§ Skolen opfordrer til, at der er i hver klasse på første forældremøde vælges mindst tre kontaktforældre. Kontaktforældrenes rolle er at sikre en konstruktiv og direkte kommunikation mellem lærerteam, forældre og skolebestyrelse.
§ Skolebestyrelsen afholder 1-2 møder årligt med kontaktforældrene for at få mere direkte dialog om, hvad der rører sig blandt forældrene, og skolens udvikling.

EVALUERING
Skolebestyrelsen evaluerer en gang om året, om princippet efterleves.


PRINCIP-FUNDAMENT
Princippet for glade børn omfatter følgende principper fra Københavns Kommune:

§ Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder principper for forældrenes ansvar i samarbejdet
§ Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen


VEDTAGELSE
Vedtaget i skolebestyrelsen den 19. juni 2018