Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til kommende skolestartere (Majbørn)

Kære nye forældre

Vi glæder os til at lære jer og jeres barn at kende.

Besøg inden opstart er velkomne

Hvis I laver en aftale med os inden, er der større mulighed for at vi kan afsætte tid til at snakke og måske vise lidt rundt.
Kontakt os også gerne inden hvis I har spørgsmål.

Der er indskrivningsaften til skolen i november hvor I også har mulighed for at besøge de tre afdelinger.

Forventninger

Det at starte på fritidshjem (og dermed skole) er en stor ting for alle børn, og vi bestræber os på at gøre denne overgang så let og bekymringsfri som muligt. Men I skal være forberedte på, at det er en ny og større, og ikke mindst friere verden, som man skal lære at kende. Både forældre og børn.

Læs gerne under "Samarbejde mellem skole og hjem" under fanen "Forældresamarbejde" for at få indblik i hvilke forventninger vi har til jer ved opstart.

Grupperne

Jeres barn starter i en gruppe, som er dannet med udgangspunkt i jeres ønsker (mht. både afd. og klasselærer-ønsker). Derudover dannes grupperne ud fra de skriftlige og mundtlige overleveringer fra børnehaver, samt andre objektive kriterier, for at sikre de bedste muligheder for en harmonisk klassedannelse.

Hverdagen

Den første tid har majbørnene huset selv, hele formiddagen med faste voksne, indtil skolebørnene har fri fra skole.

Vi har i formiddagene et struktureret forløb med faste rutiner og aktiviteter i maj og juni, med henblik på, at børnene lærer husets rammer, de voksne og hinanden at kende. Vi arbejder ud fra et fast skema med temaer for hver uge der tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Vi har første samling kl.9 hvor børnene spiser frugt, og vi fortæller om dagens aktiviteter. Derefter går dagens program i gang. Vi veksler mellem de voksenstyrede aktiviteter og den frie leg, for at skabe en god balance for børnene i denne overgang til fritids- og skolelivet.